Camilla Hersom

Debatindlæg i Fyens Stiftstidende

Radikale venstre starter i disse dage en landsdækkende kampagne med fire hovedtemaer: Økonomiske reformer, bedre uddannelser, ny udlændingepolitik og fuldt EU-medlemsskab. De fire temaer er ikke tilfældigt valgte. Det er netop de fire områder, hvor radikale venstre adskiller sig fra såvel regering som opposition. Nu vil den opmærksomme måske spørge, om det er et udtryk for den kendte radikale masochisme: at vi radikale tilsyneladende er ude af stand til at indtage et populært synspunkt. Det skorter nemlig ikke på den slags insinuationer fra kommentatorer eller fra vores politiske kollegaer. Har de radikale ikke fattet, at vi ikke vil røre efterlønsordningen? Forstår de radikale stadig ikke visdommen i, at Danmark som det eneste land i Europa nægter sine egne statsborgere at bo i deres eget land med en udenlandsk ægtefælle? Kan de radikale ikke snart holde kæft med, at de vil deltage i hele samarbejdet i EU? Er de radikale fortsat så naive, at de mener ledelse og tillid til de ansatte kan erstatte en stor del af de bureaukratiske indberetninger i skolen og resten af den offentlige sektor?

Vi ved godt, hvad de andre partier står for. Vi har valgt de fire områder efter grundig drøftelse – ikke fordi vi synes det er sjovt at stå alene.  Vores kampagne viser, hvor der efter vores mening er behov for en anden politik og dermed en anden regering i Danmark. Samtidig er det vores løfte til vælgere om, hvad vi vil forfølge efter et valg. Uanset om radikale venstre er med i en regering eller ej.

Danmark står i en historisk vanskelig situation. Finanskrisen har fjernet arbejdspladser, der ikke kommer tilbage til landet igen. Vores produktivitet er blandt de laveste i Europa. De store årgange går på pension og efterløn, og der er meget færre borgere i den arbejdsdygtige alder til at trække læsset. Det er derfor afgørende, at vi gennemfører reformer, der kan sikre vækst og holdbarhed i økonomien. Vi har brug for at alle bidrager, og at alle får en kompetencegivende uddannelse. Vi får brug for at kunne tiltrække arbejdskraft udefra. Vi skal fuldt og helt med i Europa, fordi forpligtende og bindende samarbejde er den bedste måde et lille land kan påvirke en globaliseret verden.

Dét er radikal politik. Og vores kampagnetemaer kan roligt tages som et udtryk for de emner, vi prioriterer højest nu, under og efter et valg.

Klumme i 24 timer

Sidder du i et S-tog, mens du læser dette? Så kig op. Sandsynligheden for at der hænger en tv-skærm over dit hoved er stor. Her får du lidt nyheder, tips til aftensmaden – og så selvfølgelig – de allestedsnærværende reklamer. Mit spørgsmål er om det virkelig er nødvendigt. Kunne DSB ikke have sat skærme op med informationer og nyheder uden at vi absolut skal fodres med reklamer på vores togrejser? Det fremstår måske som et gammeldags synspunkt, men jeg synes faktisk at det er rart at der er steder, hvor man kan være i fred for folk, der vil have en til at købe et eller andet af dem.

Det er ikke længe siden vi diskuterede, hvem der har ejerskabet til din postkasse. Er det dig selv eller dem, der gerne vil sælge dig noget? Nu findes der en velfungerende ordning, hvor man kan sig sige nej tak til reklamer, men udgangspunktet er stadig, at du aktivt skal sige nej. Næsten halvdelen af forbrugerne ville ellers foretrække det modsatte. At det at modtage reklamer blev et tilvalg, så man aktivt skulle sige ”ja tak” til at modtage reklamer. Udover at det virker mere rimeligt, ville der også være store miljømæssige gevinster ved at vende ordningen om.

Der findes efterhånden kun få oaser, der ikke er kommercielle. Det er ikke så mange år siden cafeerne i København havde store opslag på indersiden af toiletdøren, hvor der stod ”Denne reklameplads kan blive din” efterfulgt af en lang tekst om, hvor favorabelt det var at reklamere netop der, fordi folk jo sidder med enden på tønden og ikke har andet at foretage sig end at læse den tekst, der er foran snuden på dem.

Men ærlig talt. Giv os dog et frirum, hvor vi ikke bliver reduceret til kun at være forbrugere, der helst skal få nye behov hele tiden – og hvis du ikke får dem af dig selv, så skal andre nok sørge for at de opstår. Det kunne passende være i offentlige transportmidler, som vi alle er med til at finansiere over skattebilletten, at vi fik lov til at være i fred.

Klumme i 24 timer

Investerer du dine hårdt tjente penge i aktier eller obligationer? Hvis du gør, har du måske overvejet din risikovillighed. Lad os sige du foretrækker lav risiko og regner med, at det er et fast begreb. Her kan du godt tro om igen.

En undersøgelse foretaget af Penge og Pensionspanelet viser markante forskelle på hvad der betragtes som lav, middel og højrisiko afhængig af, hvilken bank du vælger – også på tværs af de tre kategorier. Det tilbud, der vurderes som middelrisiko ét sted er pludselig lavrisiko et andet. Det bliver derfor meget svært at sammenligne investeringstilbud på tværs af banker. Og den bank, der mener at du sagtens kan have mere end 60 % aktier i din portefølje, selvom du har bedt om lavrisiko, får din mulige gevinst til at fremstå større end den bank, der definerer lavrisiko som under 10 % aktier. Hvad tror du så, du vælger?

I den forbindelse er det værd at huske på, at risikoen altid er din – det er ikke banken der lider tab, men dig der kommer til at betale, hvis det tilbud du accepterede var lige frisk nok. En stor risiko kan give en stor gevinst, men så sandelig også det modsatte.

Hvad færre ved er at bankerne som tommelfingerregel modtager dobbelt så høj provision ved salg af risikobetonede investeringer som ved forsigtige investeringer. Banken har derfor en interesse i at sælge højrisikoprodukter. Der er med andre ord ikke interessefællesskab mellem kunder og bank.

Jeg mener, der er behov for standardiserede risikobegreber, så lav, middel og høj betyder det samme, uanset hvilken bank du er kunde i. Dermed får kunderne klar besked – og konkurrencen bliver mere reel, end når den foregår på kundernes risikovillighed.

I dag er det er nemlig ikke nok at du ved noget om forholdet mellem aktier og obligationer, når du vil investere. Du skal også krydseksaminere de forskellige tilbud i forhold til, hvornår lav betyder lav og høj betyder høj. Et lille ord kan gøre en stor og kontant forskel for dig.

Læserbrev i Fyens Stiftstidende

Det radikale venstre peger på Helle Thorning-Smith som ny statsminister efter et valg. Det gør vi, fordi vi vil have en ny politik. Og det kræver selvsagt en ny regering. Men S og SF skylder befolkningen og os svar på et spørgsmål: Vil de gøre sig afhængige af DF efter et valg? Spørgsmålet har i flere medier ført til himmelvendte øjne og beskyldninger om, at radikale gør sig til moralens vogtere. Men lad mig i al stilfærdighed understrege, at radikale selvfølgelig ikke har tænkt sig at lægge mandater til det hårde arbejde med at få genoprettet dansk økonomi, som bliver en bunden opgave for enhver ny regering, for derefter at se S og SF lave udlændingepolitik og velfærdspolitik alene med DF. Vi vil ikke holde hånden under en regering, som på områder der er væsentlige for os fører den stik modsatte politik.

Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan laves almindelige politiske aftaler med DF – det gør vi gerne selv – og vi er villige til at indgå kompromisser. Men det betyder, at en regering som vi forhåbentlig skal deltage i eller være parlamentarisk grundlag for ikke skal deponere en vetoret hos DF. Vi har gennem de sidste 8½ år set hvilken pris, DF kræver for deres opbakning til regeringen. Det går ud over de svageste i vores samfund og danskere, der har begået den tilsyneladende store forbrydelse at forelske sig i en udlænding. Det skal være slut nu.

Kulturarvsstyrelsen har udpeget 25 nationale industriminder, der danner brikker i en mosaik, der illustrerer den danske industrihistorie i perioden 1840-1970. Derfor er der både store og små anlæg imellem, meget gamle og topmoderne fabrikker, helt små bygninger og store industriområder foruden offentlige værker og infrastruktur.

Besøg hjemmesiden om 25 fantastiske industrier, der i tekst, billeder og film fortæller massevis af interessante historier og giver inspiration til udflugter i hele Danmark. Camilla fortæller om COOP/FDB.