<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
		>
<channel>
	<title>Kommentarer til Camilla Hersom</title>
	<atom:link href="http://camillahersom.dk/comments/feed" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://camillahersom.dk</link>
	<description></description>
	<lastBuildDate>Sun, 18 Sep 2011 18:03:30 +0000</lastBuildDate>
	<generator>http://wordpress.org/?v=2.9.2</generator>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
		<item>
		<title>Kommentar til Tåbelig og dyr grænsekontrol af Carsten Wiuff</title>
		<link>http://camillahersom.dk/tabelig-og-dyr-gr%c3%a6nsekontrol/comment-page-1#comment-31</link>
		<dc:creator>Carsten Wiuff</dc:creator>
		<pubDate>Sun, 18 Sep 2011 18:03:30 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://camillahersom.dk/?p=393#comment-31</guid>
		<description>Hej Camilla Hersom.

Tillykke med det fine valg og min stemme, som forhåbentlig hjalp en smule. Den sikrede du dig under en debat på Tv2 Fyn med Alex Ahrendtsen. Der var du rigtig god synes jeg.
Jeg hører til den gruppe af danskere, der gennem de sidste ti år med DF ved roret har følt mig direkte flov over vores udlændingepolitik. Især når jeg har rejst har det været svært, at forklare udlændinge jeg har talt med, hvilke værdier mit land møder fremmede med. Nu er DF historie og forhåbentlig bliver det sådan i mange år fremad. I den retning har jeg en lille bøn til dig og dit parti. Håber i vil være med til, at danne et nyt Danmark. Hvor vi behandler udlændinge og svage danskere på en retfærdig, ordentlig og ikke mindst fair måde. Der er masser af symbol/chikane DF-regler, at tage fat på. Samtidig med at Danmark holder hårdt fast på, at stille krav om deltagelse i fællesskabet for vore nye borgere.
Jeg ønsker mig et Danmark, hvor vi ser et menneske før vi ser farve, slør eller hører noget vi ikke forstår. Hvor hver enkelt menneske åbner sig på den danske sjove, nysgerrige og smilende måde overfor alle nye borgere. Det bør alle danskere arbejde hårdt for. 
Eller med andre ord - næste familie udflugt. Besøg Vollsmose kulturhus.

Min mor og far lærte mig, at tillid opstår når man rækker hånden ud. 
Håber du vil række din hånd ud sammen med mig de næste fire år.

Igen stort tillykke og venlig hilsen
Carsten Wiuff.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Hej Camilla Hersom.</p>
<p>Tillykke med det fine valg og min stemme, som forhåbentlig hjalp en smule. Den sikrede du dig under en debat på Tv2 Fyn med Alex Ahrendtsen. Der var du rigtig god synes jeg.<br />
Jeg hører til den gruppe af danskere, der gennem de sidste ti år med DF ved roret har følt mig direkte flov over vores udlændingepolitik. Især når jeg har rejst har det været svært, at forklare udlændinge jeg har talt med, hvilke værdier mit land møder fremmede med. Nu er DF historie og forhåbentlig bliver det sådan i mange år fremad. I den retning har jeg en lille bøn til dig og dit parti. Håber i vil være med til, at danne et nyt Danmark. Hvor vi behandler udlændinge og svage danskere på en retfærdig, ordentlig og ikke mindst fair måde. Der er masser af symbol/chikane DF-regler, at tage fat på. Samtidig med at Danmark holder hårdt fast på, at stille krav om deltagelse i fællesskabet for vore nye borgere.<br />
Jeg ønsker mig et Danmark, hvor vi ser et menneske før vi ser farve, slør eller hører noget vi ikke forstår. Hvor hver enkelt menneske åbner sig på den danske sjove, nysgerrige og smilende måde overfor alle nye borgere. Det bør alle danskere arbejde hårdt for.<br />
Eller med andre ord &#8211; næste familie udflugt. Besøg Vollsmose kulturhus.</p>
<p>Min mor og far lærte mig, at tillid opstår når man rækker hånden ud.<br />
Håber du vil række din hånd ud sammen med mig de næste fire år.</p>
<p>Igen stort tillykke og venlig hilsen<br />
Carsten Wiuff.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Kommentar til Fremtidens folkeskole af Søren Blaabjerg</title>
		<link>http://camillahersom.dk/fremtidens-folkeskole-2/comment-page-1#comment-30</link>
		<dc:creator>Søren Blaabjerg</dc:creator>
		<pubDate>Sun, 18 Sep 2011 14:59:16 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://camillahersom.dk/?p=499#comment-30</guid>
		<description>Jeg har læst mange fine hensigtserklæringer som denne om (blandt andet på skolernes egne hjemmesider), hvad det er skolen skal og vil, så der kommer dygtige og hele mennesker ud af det i den anden ende osv.. Det kan man næsten ikke være uenig i. Desværre viser det sig, at virkeligheden ofte er en anden trods alle de gode viljer hos lærere, skolebestyrelser, skoleledere osv..

Derfor er der efter min mening brug for nogle helt anderledes konkrete tiltag, der kan ændre tingene i en mere posaitiv retning.

Først og fremmest er det vigtigt, at der er nogen gode lærere, der formår at gøre børnene ineresserede i at lære og at give dem nogle gode succesoplevelser, så skoletrætheden og nederlagsfølelserne ikke melder sig alt for hurtigt. Det er min erfaring, at der desværre er alt for mange lærere i øjeblikket, der er kommet på den forkerte hylde. Jeg vil derfor foreslå., at faget opgraderes, så det løn- og prestigemæssigt kommer på højde mindst med f.eks. tandlæger og ingeniører, hvor det vistnok nu nærmest rangerer på linie med politibetjente og sygeplejersker (al respekt).

Lærerpersonalet bør herunder (bl.a. fordi lærere erfaringsmæssigt temmelig ofte rammes af &quot;udbrændthed&quot;) løbende evalueres for deres evner og indsats, og eventuelt overflyttes til mindre krævende arbejde.

En anden ting, som jeg tror kunne have en gunstig virkning, er opdeling af skolerne, således at de yngste årgange (fra 5 til 8 år ca.) samles i separate og decentrale &quot;lilleskoler&quot;, hvis lærere er specialiseret i at lære børnene de vigtigste fundamentale færdigheder, altså primært at kunne udtrykke sig verbalt og skriftligt på et forståeligt og nogenlunde korrekt dansk samt at kunne læse indenad og forstå enkle tekster om forskellige dagligdags emner.
På dette trin kan undervisningen gøres til et levende samspil mellem leg læring, sang, dans og rollespil, hvori fysisk og musisk udfoldelse kan indgå integreret. 

Jeg vil anse det for selvfølge at lærerne i disse lilleskoler alle mestrer sang og akompagmenent med f.eks. guitar, og jeg tror heller ikke, det vil være nogen dårlig ide altid at lade dagen starte med sang i fællesskab.
Fremmedspprog og musik kan også indgå selv i de mindste klasser, forudsat vel at mærke at pædagogikken er indrettet på børnenes præmisser og tilpasset deres respektive udvikling og børns måde at lære på dvs. ved at efterligne de voksne. 

I lilleskolerne skal børnene også opøves i en række gode vaner mht. at møde til tiden, tale ordentligt til hinanden og til lærerne, ikke råbe op og lave ballade, ikke doominere osv. osv.  

På de større skoler for de lidt ældre årgange flyttes fokus så over på mere kontant undervisning, hvor man godt må stille visse krav til indlæring og forståelse af fagligt stof indenfor f.eks. sprog, historie, geografi, samfundsforhold, fysik, biologi og matematik, musik, billedkunst, drama osv., men stadigt på en spændende måde, hvor det hele tiden pointeres, at skolens verden er en del af samfundet og verden uden for skolen, og hvori ekskursioner og lejrskole indgår som en naturlig del.

Lærerne kan her for nogles vedkommende udmærket være dygtige og tilsvarende respekterede specialister på hver deres felt, som man altid kan være sikker på at få et kompetent svar fra, når man stiller interesserede spørgsmål, der falder uden for det normale pensums rammer. 

Der kan her godt være en vis niveaudeling i enkelte fag efter lyst og evne, og der er heller ikke noget i vejen for, at der undertiden kan være meget store hold, når der er tale om envejskomminikation. Der kan også i en vis udstrækning være tale om, at stærke elever hjælper de svagere efter behov (og selv bliver dygtigere i processen)

Projektundervisning, hvor eleverne lærer at indgå i et samarbejde om et fælles mål (en udstillig, en koncert, et skuespil, en rejseforberedelse etc.), er et selvfølgeligt element, der bør være integrereret i undervisningen på en spændende og gerne tværfaglig måde. 

Det bør her være en selvfølge, at brugen af IT-devices indgår som en naturlig del af skolemiljøet ligesom i fritiden og i verden uden for skolens mure i det hele taget, og alle lærere bør mindst være lige så dygtige til at mestre disse som de allerdygtigste af eleverne.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Jeg har læst mange fine hensigtserklæringer som denne om (blandt andet på skolernes egne hjemmesider), hvad det er skolen skal og vil, så der kommer dygtige og hele mennesker ud af det i den anden ende osv.. Det kan man næsten ikke være uenig i. Desværre viser det sig, at virkeligheden ofte er en anden trods alle de gode viljer hos lærere, skolebestyrelser, skoleledere osv..</p>
<p>Derfor er der efter min mening brug for nogle helt anderledes konkrete tiltag, der kan ændre tingene i en mere posaitiv retning.</p>
<p>Først og fremmest er det vigtigt, at der er nogen gode lærere, der formår at gøre børnene ineresserede i at lære og at give dem nogle gode succesoplevelser, så skoletrætheden og nederlagsfølelserne ikke melder sig alt for hurtigt. Det er min erfaring, at der desværre er alt for mange lærere i øjeblikket, der er kommet på den forkerte hylde. Jeg vil derfor foreslå., at faget opgraderes, så det løn- og prestigemæssigt kommer på højde mindst med f.eks. tandlæger og ingeniører, hvor det vistnok nu nærmest rangerer på linie med politibetjente og sygeplejersker (al respekt).</p>
<p>Lærerpersonalet bør herunder (bl.a. fordi lærere erfaringsmæssigt temmelig ofte rammes af &#8220;udbrændthed&#8221;) løbende evalueres for deres evner og indsats, og eventuelt overflyttes til mindre krævende arbejde.</p>
<p>En anden ting, som jeg tror kunne have en gunstig virkning, er opdeling af skolerne, således at de yngste årgange (fra 5 til 8 år ca.) samles i separate og decentrale &#8220;lilleskoler&#8221;, hvis lærere er specialiseret i at lære børnene de vigtigste fundamentale færdigheder, altså primært at kunne udtrykke sig verbalt og skriftligt på et forståeligt og nogenlunde korrekt dansk samt at kunne læse indenad og forstå enkle tekster om forskellige dagligdags emner.<br />
På dette trin kan undervisningen gøres til et levende samspil mellem leg læring, sang, dans og rollespil, hvori fysisk og musisk udfoldelse kan indgå integreret. </p>
<p>Jeg vil anse det for selvfølge at lærerne i disse lilleskoler alle mestrer sang og akompagmenent med f.eks. guitar, og jeg tror heller ikke, det vil være nogen dårlig ide altid at lade dagen starte med sang i fællesskab.<br />
Fremmedspprog og musik kan også indgå selv i de mindste klasser, forudsat vel at mærke at pædagogikken er indrettet på børnenes præmisser og tilpasset deres respektive udvikling og børns måde at lære på dvs. ved at efterligne de voksne. </p>
<p>I lilleskolerne skal børnene også opøves i en række gode vaner mht. at møde til tiden, tale ordentligt til hinanden og til lærerne, ikke råbe op og lave ballade, ikke doominere osv. osv.  </p>
<p>På de større skoler for de lidt ældre årgange flyttes fokus så over på mere kontant undervisning, hvor man godt må stille visse krav til indlæring og forståelse af fagligt stof indenfor f.eks. sprog, historie, geografi, samfundsforhold, fysik, biologi og matematik, musik, billedkunst, drama osv., men stadigt på en spændende måde, hvor det hele tiden pointeres, at skolens verden er en del af samfundet og verden uden for skolen, og hvori ekskursioner og lejrskole indgår som en naturlig del.</p>
<p>Lærerne kan her for nogles vedkommende udmærket være dygtige og tilsvarende respekterede specialister på hver deres felt, som man altid kan være sikker på at få et kompetent svar fra, når man stiller interesserede spørgsmål, der falder uden for det normale pensums rammer. </p>
<p>Der kan her godt være en vis niveaudeling i enkelte fag efter lyst og evne, og der er heller ikke noget i vejen for, at der undertiden kan være meget store hold, når der er tale om envejskomminikation. Der kan også i en vis udstrækning være tale om, at stærke elever hjælper de svagere efter behov (og selv bliver dygtigere i processen)</p>
<p>Projektundervisning, hvor eleverne lærer at indgå i et samarbejde om et fælles mål (en udstillig, en koncert, et skuespil, en rejseforberedelse etc.), er et selvfølgeligt element, der bør være integrereret i undervisningen på en spændende og gerne tværfaglig måde. </p>
<p>Det bør her være en selvfølge, at brugen af IT-devices indgår som en naturlig del af skolemiljøet ligesom i fritiden og i verden uden for skolens mure i det hele taget, og alle lærere bør mindst være lige så dygtige til at mestre disse som de allerdygtigste af eleverne.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Kommentar til Boligpopulisme af claus bundgaard</title>
		<link>http://camillahersom.dk/boligpopulisme/comment-page-1#comment-29</link>
		<dc:creator>claus bundgaard</dc:creator>
		<pubDate>Tue, 13 Sep 2011 19:06:04 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://camillahersom.dk/?p=427#comment-29</guid>
		<description>Hej Camilla, og tak for en interresant eftermiddag på Nordfyns Folkehøjskole.Jeg har et spørgsmål vedr. boligskat, er det os som står som ejere af et lille ydmygt hus i udkantsdanmark som står for skud? eller skal de velhavende som lejer sig ind i Strandvejsvillaer eller herskabslejligheder i det indre København også betale en del af kagen? mvh. Claus</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Hej Camilla, og tak for en interresant eftermiddag på Nordfyns Folkehøjskole.Jeg har et spørgsmål vedr. boligskat, er det os som står som ejere af et lille ydmygt hus i udkantsdanmark som står for skud? eller skal de velhavende som lejer sig ind i Strandvejsvillaer eller herskabslejligheder i det indre København også betale en del af kagen? mvh. Claus</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Kommentar til Boligpopulisme af Martin Rud</title>
		<link>http://camillahersom.dk/boligpopulisme/comment-page-1#comment-28</link>
		<dc:creator>Martin Rud</dc:creator>
		<pubDate>Tue, 06 Sep 2011 12:06:21 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://camillahersom.dk/?p=427#comment-28</guid>
		<description>Engang havde Radikale en markant holdning mod anvendelse af militæret som løsning.
Det har jeg savnet. Man siger at &quot;sandheden er krigens først offer&quot; - det
viste sig tydeligst i Vietnam. Støvet fra Irak har endnu ikke lagt sig, og mens vi er mange der tvivlede på George W Bush og Anders Fogh´s argumenter, var og er der stadig mange
tilhængere.  Men netop i disse dage afslører højtstående amerikanske militære - og efterretningsfolk
hvordan krigen blev ført på usande efterretninger.

Tilsyneladende er forsvars/krigs politik et ikke-eksisterende emne. Det gælder for alle
partier. Ingen tør åbenbart involveres i en debat om årsag og virkninger. &quot;Der er noget farligt indeni&quot;  Men hvis det blot skal have en økonomisk vinkel, som alt for øjeblikket skal have,
er der milliarder af kroner at ta´fat på. Tænk på de fejlkøbte transportfly, helikoptere, en ny fregat for meget og senest ukampdygtige kampvogne, for ikke at nævne udskejelser blandt forsvaret øverste.
Det er åbenbart kun Sankt Hans aften vi alle synger &quot;Vi vil fred her til lands&quot;

Du ønskes held og lykke - Martin Rud, Næsset 48, Munkebo</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Engang havde Radikale en markant holdning mod anvendelse af militæret som løsning.<br />
Det har jeg savnet. Man siger at &#8220;sandheden er krigens først offer&#8221; &#8211; det<br />
viste sig tydeligst i Vietnam. Støvet fra Irak har endnu ikke lagt sig, og mens vi er mange der tvivlede på George W Bush og Anders Fogh´s argumenter, var og er der stadig mange<br />
tilhængere.  Men netop i disse dage afslører højtstående amerikanske militære &#8211; og efterretningsfolk<br />
hvordan krigen blev ført på usande efterretninger.</p>
<p>Tilsyneladende er forsvars/krigs politik et ikke-eksisterende emne. Det gælder for alle<br />
partier. Ingen tør åbenbart involveres i en debat om årsag og virkninger. &#8220;Der er noget farligt indeni&#8221;  Men hvis det blot skal have en økonomisk vinkel, som alt for øjeblikket skal have,<br />
er der milliarder af kroner at ta´fat på. Tænk på de fejlkøbte transportfly, helikoptere, en ny fregat for meget og senest ukampdygtige kampvogne, for ikke at nævne udskejelser blandt forsvaret øverste.<br />
Det er åbenbart kun Sankt Hans aften vi alle synger &#8220;Vi vil fred her til lands&#8221;</p>
<p>Du ønskes held og lykke &#8211; Martin Rud, Næsset 48, Munkebo</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Kommentar til Boligpopulisme af Hans-Erik Bønnelykke</title>
		<link>http://camillahersom.dk/boligpopulisme/comment-page-1#comment-27</link>
		<dc:creator>Hans-Erik Bønnelykke</dc:creator>
		<pubDate>Fri, 02 Sep 2011 19:17:33 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://camillahersom.dk/?p=427#comment-27</guid>
		<description>Som radikal folketingskandidat og som formand for Forbrugerrådet, vil Du da arbejde for at bestillingsproceduren for tilstandsrapporter og energimærker ved hussalg-huskøb bliver gjort uafhængig af ejendomsmæglerene og forsikringsselskaberne. 
Efter ca. 16 år med en huseftersynsordning der har fungeret på ejendomsmæglernes og forsikringsselskabernes præmisser, til skade for forbrugerne og imod forbrugerrådets anbefalinger.

En energimærkningsordning der aldrig har fungeret efter hensigten, den har ikke levet op til det som ordningen blev skabt til, nemlig CO2 besparelser, tværtimod har ordningen været genstand for energikonsulenternes, CO2 forbrugende trafik, på langs og på tværs af landet for at udføre haste energimærker der, presset af tiden og lave priser, ikke leverer den rådgivning et energimærke bør leverer.

...Det bør være et krav, at når en borger, skal bestille en tilstandsrapport og et lovpligtigt energimærker, i forbindelse med salg af bolig, skal bestillingen være 100 % uafhængig af ejendomsmæglerne og forsikringsselskaberne.

Hvordan det kan gøres er vi mange der har et forslag</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Som radikal folketingskandidat og som formand for Forbrugerrådet, vil Du da arbejde for at bestillingsproceduren for tilstandsrapporter og energimærker ved hussalg-huskøb bliver gjort uafhængig af ejendomsmæglerene og forsikringsselskaberne.<br />
Efter ca. 16 år med en huseftersynsordning der har fungeret på ejendomsmæglernes og forsikringsselskabernes præmisser, til skade for forbrugerne og imod forbrugerrådets anbefalinger.</p>
<p>En energimærkningsordning der aldrig har fungeret efter hensigten, den har ikke levet op til det som ordningen blev skabt til, nemlig CO2 besparelser, tværtimod har ordningen været genstand for energikonsulenternes, CO2 forbrugende trafik, på langs og på tværs af landet for at udføre haste energimærker der, presset af tiden og lave priser, ikke leverer den rådgivning et energimærke bør leverer.</p>
<p>&#8230;Det bør være et krav, at når en borger, skal bestille en tilstandsrapport og et lovpligtigt energimærker, i forbindelse med salg af bolig, skal bestillingen være 100 % uafhængig af ejendomsmæglerne og forsikringsselskaberne.</p>
<p>Hvordan det kan gøres er vi mange der har et forslag</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Kommentar til Falsk agurkealarm af Christian Winther Hust</title>
		<link>http://camillahersom.dk/falsk-agurkealarm/comment-page-1#comment-26</link>
		<dc:creator>Christian Winther Hust</dc:creator>
		<pubDate>Mon, 18 Jul 2011 19:27:15 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://camillahersom.dk/?p=390#comment-26</guid>
		<description>Hej  Camilla 
 Jeg synes RV skulle gøre  mere for strand plantagen I Thy

 En ting er træerne, men hvorfor skal fældningen ske mens fuglene har reder med æg eller
 unger dette er hensynsløst!  mange tusinde reder ødelægges ofugleunger eller æg går til
 spilde. Mange af vore medlemmer swer med bekymring på at tigrenes antal falder år for å
r, og vi bliver nedtrykte når vore nære naboer nedlægger ulve og bjørne.  vor regering e
r desprat for at vise resultater og gøre noget inden valget, men 10 års forsømmelse i 
energi  området kan ikkew løses på få måneder  Hjælp med at stoppe denne masakre. Venlig hilsen
hilswen Christian W. Hust</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Hej  Camilla<br />
 Jeg synes RV skulle gøre  mere for strand plantagen I Thy</p>
<p> En ting er træerne, men hvorfor skal fældningen ske mens fuglene har reder med æg eller<br />
 unger dette er hensynsløst!  mange tusinde reder ødelægges ofugleunger eller æg går til<br />
 spilde. Mange af vore medlemmer swer med bekymring på at tigrenes antal falder år for å<br />
r, og vi bliver nedtrykte når vore nære naboer nedlægger ulve og bjørne.  vor regering e<br />
r desprat for at vise resultater og gøre noget inden valget, men 10 års forsømmelse i<br />
energi  området kan ikkew løses på få måneder  Hjælp med at stoppe denne masakre. Venlig hilsen<br />
hilswen Christian W. Hust</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Kommentar til LA&#8217;s nulpolitik af Erich Valdemar Lind</title>
		<link>http://camillahersom.dk/las-nulpolitik/comment-page-1#comment-22</link>
		<dc:creator>Erich Valdemar Lind</dc:creator>
		<pubDate>Thu, 03 Mar 2011 18:14:57 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://camillahersom.dk/?p=239#comment-22</guid>
		<description>Det er da noget forargelsesvækkende, at man i din optik som stat skal udøve direkte positiv indflydelse på andres liv. Det må da være mit problem, at jeg kan lide at ryge tobak, ligesom det må være andres problemer, at de ikke kan styre deres forbrug af mad. 

Både nikotinafhængighed og overvægt er tilstande, som man kan slippe ud af, hvis man oprigtigt ønsker det. Jeg har f.eks. efter næsten ni års daglig rygning - dvs efter have røget i næsten mit halve liv - fra dag til anden stoppet med at ryge. 

Din snak om, at rygeforbuddet har medført et eller andet positivt, er en ren post hoc propter hoc. Der har været en løbende nedgang i antallet af rygere og opfattelsen af rygning siden 1960&#039;erne med periodevise bevægelser i den modsatte retning, og dette har primært skyldtes fremkomsten af mere viden på området, &quot;moderne&quot; livsstile og lignende snarere end en rygelovgivning, der - som LA&#039;eren ganske rigtigt nævner - krænker ejendomsretten og udgør statsligt formynderi. Stater kan ikke sende signaler ved lovgivning, forbud og afgiftsbelægning. Det, man gør, er en direkte krænkelse af andres selvsbestemmelse.

Man skal naturligvis skabe de bedste betingelser for, at mennesker kan komme ud af deres afhængighed af tobak, usunde madvaner, osv., men der skal samtidigt være respekt til for det enkelte menneskes rationalitet og dets ret til at gøre, som det lyster. Det ene udelukker ikke det andet. Liberalisering udelukker ikke oplysning og afvænningstilbud.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Det er da noget forargelsesvækkende, at man i din optik som stat skal udøve direkte positiv indflydelse på andres liv. Det må da være mit problem, at jeg kan lide at ryge tobak, ligesom det må være andres problemer, at de ikke kan styre deres forbrug af mad. </p>
<p>Både nikotinafhængighed og overvægt er tilstande, som man kan slippe ud af, hvis man oprigtigt ønsker det. Jeg har f.eks. efter næsten ni års daglig rygning &#8211; dvs efter have røget i næsten mit halve liv &#8211; fra dag til anden stoppet med at ryge. </p>
<p>Din snak om, at rygeforbuddet har medført et eller andet positivt, er en ren post hoc propter hoc. Der har været en løbende nedgang i antallet af rygere og opfattelsen af rygning siden 1960&#8242;erne med periodevise bevægelser i den modsatte retning, og dette har primært skyldtes fremkomsten af mere viden på området, &#8220;moderne&#8221; livsstile og lignende snarere end en rygelovgivning, der &#8211; som LA&#8217;eren ganske rigtigt nævner &#8211; krænker ejendomsretten og udgør statsligt formynderi. Stater kan ikke sende signaler ved lovgivning, forbud og afgiftsbelægning. Det, man gør, er en direkte krænkelse af andres selvsbestemmelse.</p>
<p>Man skal naturligvis skabe de bedste betingelser for, at mennesker kan komme ud af deres afhængighed af tobak, usunde madvaner, osv., men der skal samtidigt være respekt til for det enkelte menneskes rationalitet og dets ret til at gøre, som det lyster. Det ene udelukker ikke det andet. Liberalisering udelukker ikke oplysning og afvænningstilbud.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
</channel>
</rss>

