Camilla Hersom

Klumme i 24Timer

Dan Turèll, digter, musiker og forfatter, skrev kort før sin død en hyldest til hverdagen: ”Jeg holder af hverdagen/Mest af alt holder jeg af hverdagen/Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt der alligevel ikke er helt så kendt/Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter” (mere…)

Klumme bragt i 24 timer

I tidligere tider var danske hjem stort set selvforsynende og måtte slæbe sig gennem den trælse vinter med kål, gamle kartofler og saltet sild. I dag har vi i vores privilegerede del af verden adgang til friske fødevarer året rundt og tak for det. (mere…)

Klumme bragt i 24 timer

Du bliver, hvad du spiser. Men i fremtiden bliver det ikke lettere at gennemskue, hvad du spiser.  Det meste af vores fødevarelovgivning fastlægges i EU, hvor berigelse af fødevarer er tilladt. Det betyder at fødevarer må tilsættes fx vitaminer og mineraler og efterfølgende anprises – altså markedsføres med en tekst om, at vitaminet er godt for knoglerne eller hvad ved jeg.  Hidtil har der været enighed om, at kun sunde fødevarer må anprises, og at anprisningen skal hvile på et videnskabeligt grundlag, for de fleste slår korsets tegn for sig ved tanken om, at slik kan tilsættes vitaminer og derefter sælges som et sundt produkt.

Men hvilke fødevarer kan anprises? Tja, det skændes man stadig om i EU, hvor de såkaldte ernæringsprofiler, der sætter grænser for fødevarernes sammensætning af fedt, sukker og salt, stadig forhandles. Man kan nemlig ikke blive enige om, hvor grænsen skal gå.

Betyder det så at tilladelser til anprisninger også er sat på stop? Næ, EU har netop godkendt at babymad kan beriges med DHA (en omega-3-fedtsyre) og anprises med at ”indtagelsen af DHA bidrager til den normale udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder”. Det har man, selvom der ikke er tilstrækkelig videnskabeligt belæg for effekten. Der er heller ikke nogen ved deres fulde fem, der vil påstå at babyer, der ikke får det pågældende produkt ender som svagtseende. Forvirret? Så er du ikke alene.

Jeg vil vædde på, at den effektive lobby i denne sag vil blive fulgt op af andre. Der er nemlig store økonomiske interesser i at berige fødevarer og sælge dem med fokus på de særlige egenskaber. Det er bare ikke sikkert, at det gør valget hverken nemmere eller sundere for forbrugerne. De mange lovord kan bidrage mere til forvirring end oplysning. Og man kan hurtigt komme til at betale ekstra for en berigelse, der dybest set er overflødig.

Den sundeste tilgang er derfor at spise en almindelig varieret kost. Hvis du køber råvarer har du oven i købet en chance for stadig at gennemskue, hvad du spiser.

Klumme til 24 timer

Min 7-årige datter fik en kontorstol til sit lille skrivebord i julegave. Jeg havde fundet den på nettet og drog frisk af sted i en hit-and-run action ( ½ time afsat) til et større møbelhus. Stående derude viste skiltningen, at hvis jeg var medlem af forretningens klub ville jeg få 25% rabat. Nu er det jo en erhvervsskade for mig at undersøge markedet, inden jeg laver en handel. Betale mer-pris vil jeg slet ikke. Ergo måtte jeg møjsommeligt udfylde et skema med navn, adresse, telefon og så videre, som derefter skulle tastes ind. 20 minutter senere kunne jeg købe stolen. Tidsplanen skred.

I forvejen har jeg flere rabat- og medlemskort i pungen og bestanden vokser konstant. Nogle kort har jeg fravalgt, fordi fordelene er for små til, at jeg gider bruge tid og kræfter på at huske at slæbe kortet med – men andre forretninger har indrettet deres loyalitetskort på en måde, hvor man betaler mere for varen, hvis man ikke er medlem. De kort har jeg – ligesom flertallet af den danske befolkning. Her er det interessant, at en ny analyse fra Forbrugerrådet viser, at lavindkomstgrupperne har færre kort end folk, der tjener over 300.000 om året. Rabat er åbenbart en sport for de højtlønnede.

Tilbage står spørgsmålet om, hvor godt et tilbud hele dette kortcirkus i virkeligheden er.  Nogen skal jo betale for konceptet, kortet, administrationen, drift osv. Mon ikke det er forbrugerne? Nogle af os får en rabat på vores køb.  Andre gør ikke. Men samlet set ville regningen sikkert være mindre for alle forbrugere, hvis vores færden ikke konstant blev kompliceret af medlemsklubber, bonusfordele og loyalitetskort.  Læg dertil at loyalitetskort ifølge flere internationale undersøgelser gør os mindre opmærksomme på andre tilbud i markedet.

De forbrugere, der har loyalitetskort, vinder på ordningen, mens alle andre taber. Men samlet set ville det bedste være, at konkurrencen virkede på et gennemskueligt marked. Altså at ting kostede det, de koster – uden at omkostningerne til dem, der skal have rabat, var lagt oven i. Så kunne vi også bruge tiden på noget andet.

Klumme bragt i 24 Timer

Mens hvidvaskning rimer på mafia og forbindes med at gøre sorte penge hvide, så handler grønvaskning om at smykke sig med lånte fjer. I takt med at forbrugerne bliver mere opmærksomme på betydningen af vores forbrug for natur og miljø bruges ”grønt” oftere i markedsføringen. Det kan være i rosende omtale som naturlig, miljørigtig, klimaneutralitet eller i design af etiketter m.v. der viser bølgende græsmarker og vilde dyr. Faktisk er der så godt salg i ”grønt”, at det kan friste til at markedsføre produkter som lidt grønnere end de er.

Forbrugerombudsmanden har netop udsendt en ny vejledning for brug af miljø- og etiske budskaber i markedsføring. Den kræver at påstande om, at et produkt er mere grønt end andre kan dokumenteres, og at dokumentationen er offentligt tilgængelig. Produktet skal altså vitterligt være bedre. Derudover skal påstande med forklaring (f.eks. klimavenlig, fordi der bruges vindenergi) være væsentlige, ikke medføre andre miljøproblemer (f.eks. øget forbrug af skadelig kemi) og ikke være normalt forekommende.

Produkter, der opfylder disse krav vil ofte kunne leve op til kravene i miljømærkerne Svanen eller Blomsten og økologimærket. Derfor er miljø- og økologimærkerne den bedste rettesnor for de forbrugere, der ønsker at købe så miljøvenlige produkter som muligt.

I en nærliggende boldgade er det ikke længe siden Forbrugerrådet sammen med Danmarks Naturfredningsforening anmeldte Arla for vildledning i deres reklamefilm med temaet ”tættere på naturen”. Vi mente, at Arlas konventionelle produktion netop ikke er tættere på naturen end deres konkurrenter, der i Danmark primært udgøres af mindre, ofte økologiske producenter. Arlas konventionelle produktion er vel ikke engang tættere på naturen end deres egen økologiske produktion. Fødevarestyrelsen gav os ikke medhold i vores klage.

Derfor er det godt at vide, at vi selv har handlemuligheder. Hvis du vil købe grønt, så køb miljø- eller økologimærkede produkter.

Klumme i 24 timer

Det er farligt at leve – til sidst dør man af det. Men det er ikke nemt at finde ud af, hvad begravelsen koster. Nye resultater fra Forbrugerrådet viser, at et lille flertal af de forbrugere, der har brugt en bedemand indenfor de sidste fem år, mener det havde været en hjælp at kende prisen inden mødet med bedemanden.

I efteråret gennemførte vores blad TÆNK en undersøgelse blandt 132 bedemandsforretninger. Vi ville gerne vide hvad de tog for deres ydelser, så vi kunne give gode råd til vores medlemmer om hvordan man planlægger en begravelse, der passer til både ønsker og pengepung.

Det viste sig at være mere end svært.  Kun hver 6 bedemand vendte tilbage med en reel prisoplysning. Nogle skrev at de ikke ønskede at dele deres priser med os. Størstedelen svarede slet ikke. Hos brancheforeningen Danske Bedemænd har man ligefrem haft et etiske grundlæg, der siger bedemændene ikke bør oplyse priserne til forbrugerne, fordi det vil virke vildledende. Undskyld? Vær venlig at forklar!

Bedemændene argumenterer med at den ene begravelse ikke ligner den anden, og at der kan være mange forskellige faktorer der spiller ind. Jeg er enig i at en begravelse er særlig derved, at den involverer en masse følelser. De pårørende er sårbare i situationen og er måske mærket af tab og sorg. Men netop derfor er der da så meget desto mere grund til, at de nøgterne kendsgerninger som fx pris skal være oplyst på en hjemmeside eller en prisliste.

Det mener Konkurrencerådet også, så de har for nyligt afgjort, at Brancheforeningen Danske Bedemænd skal oplyse deres priser. Forhåbentlig vil det betyde, at det som pårørende bliver lettere at orientere sig i, hvad bedemænd tilbyder og til hvilken pris. I dag er det kun 2 % af forbrugerne, der har indhentet mere end et tilbud og det store flertal af forbrugerne er meget tilfredse med den service de har fået. Gennemsigtighed om pris burde derfor ikke true tilfredsheden med bedemændenes arbejde. Så er der nemlig noget helt andet i vejen.

Klumme i 24 timer

Sidder du i et S-tog, mens du læser dette? Så kig op. Sandsynligheden for at der hænger en tv-skærm over dit hoved er stor. Her får du lidt nyheder, tips til aftensmaden – og så selvfølgelig – de allestedsnærværende reklamer. Mit spørgsmål er om det virkelig er nødvendigt. Kunne DSB ikke have sat skærme op med informationer og nyheder uden at vi absolut skal fodres med reklamer på vores togrejser? Det fremstår måske som et gammeldags synspunkt, men jeg synes faktisk at det er rart at der er steder, hvor man kan være i fred for folk, der vil have en til at købe et eller andet af dem.

Det er ikke længe siden vi diskuterede, hvem der har ejerskabet til din postkasse. Er det dig selv eller dem, der gerne vil sælge dig noget? Nu findes der en velfungerende ordning, hvor man kan sig sige nej tak til reklamer, men udgangspunktet er stadig, at du aktivt skal sige nej. Næsten halvdelen af forbrugerne ville ellers foretrække det modsatte. At det at modtage reklamer blev et tilvalg, så man aktivt skulle sige ”ja tak” til at modtage reklamer. Udover at det virker mere rimeligt, ville der også være store miljømæssige gevinster ved at vende ordningen om.

Der findes efterhånden kun få oaser, der ikke er kommercielle. Det er ikke så mange år siden cafeerne i København havde store opslag på indersiden af toiletdøren, hvor der stod ”Denne reklameplads kan blive din” efterfulgt af en lang tekst om, hvor favorabelt det var at reklamere netop der, fordi folk jo sidder med enden på tønden og ikke har andet at foretage sig end at læse den tekst, der er foran snuden på dem.

Men ærlig talt. Giv os dog et frirum, hvor vi ikke bliver reduceret til kun at være forbrugere, der helst skal få nye behov hele tiden – og hvis du ikke får dem af dig selv, så skal andre nok sørge for at de opstår. Det kunne passende være i offentlige transportmidler, som vi alle er med til at finansiere over skattebilletten, at vi fik lov til at være i fred.

Klumme i 24 timer

Investerer du dine hårdt tjente penge i aktier eller obligationer? Hvis du gør, har du måske overvejet din risikovillighed. Lad os sige du foretrækker lav risiko og regner med, at det er et fast begreb. Her kan du godt tro om igen.

En undersøgelse foretaget af Penge og Pensionspanelet viser markante forskelle på hvad der betragtes som lav, middel og højrisiko afhængig af, hvilken bank du vælger – også på tværs af de tre kategorier. Det tilbud, der vurderes som middelrisiko ét sted er pludselig lavrisiko et andet. Det bliver derfor meget svært at sammenligne investeringstilbud på tværs af banker. Og den bank, der mener at du sagtens kan have mere end 60 % aktier i din portefølje, selvom du har bedt om lavrisiko, får din mulige gevinst til at fremstå større end den bank, der definerer lavrisiko som under 10 % aktier. Hvad tror du så, du vælger?

I den forbindelse er det værd at huske på, at risikoen altid er din – det er ikke banken der lider tab, men dig der kommer til at betale, hvis det tilbud du accepterede var lige frisk nok. En stor risiko kan give en stor gevinst, men så sandelig også det modsatte.

Hvad færre ved er at bankerne som tommelfingerregel modtager dobbelt så høj provision ved salg af risikobetonede investeringer som ved forsigtige investeringer. Banken har derfor en interesse i at sælge højrisikoprodukter. Der er med andre ord ikke interessefællesskab mellem kunder og bank.

Jeg mener, der er behov for standardiserede risikobegreber, så lav, middel og høj betyder det samme, uanset hvilken bank du er kunde i. Dermed får kunderne klar besked – og konkurrencen bliver mere reel, end når den foregår på kundernes risikovillighed.

I dag er det er nemlig ikke nok at du ved noget om forholdet mellem aktier og obligationer, når du vil investere. Du skal også krydseksaminere de forskellige tilbud i forhold til, hvornår lav betyder lav og høj betyder høj. Et lille ord kan gøre en stor og kontant forskel for dig.

Klumme i 24 timer

Overskriften tenderer falsk markedsføring, for det er ikke spiselige småkager, der er emnet her. Det handler i stedet om det, der foregår på nettet, hele tiden. 

En småkage ”cookie” er en datapakke, der samler og gemmer oplysninger. Det er fx en cookie, der letter adgangen til din mail, så du kun behøver skrive dit password og ikke hele mailadressen. Din mailadresse er nemlig gemt i en cookie.

Som al teknologi kan cookies bruges hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt. Mange cookies øger funktionaliteten på de hjemmesider, du besøger. Men de såkaldte 3.parts-cookies bliver ikke brugt til at gøre livet lettere for dig, men til at registrere din adfærd på nettet og sende dig målrettede reklamer. Hvis du fx har besøgt et datingsite og oplyst, at du er single, bliver informationerne samlet og du vil så typisk modtage dating-reklamer, når du besøger andre hjemmesider.

Det siger sig selv, at detaljeret viden om forbrugeradfærd er penge værd, og når viden om mange tusinde eller hundredetusinde forbrugere lægges sammen er det rigtig mange penge værd.

Personligt har jeg oplevet at få tilsendt reklamer for billige flybilletter, spil fra Las Vegas og gældssanering, med det resultat, at min mand troede jeg førte et dobbeltliv med spil og bundløs gæld og var ved at flygte til udlandet. Jeg havde nemlig lånt hans computer.

Heldigvis var jeg mit sædvanlige stabile selv, men reklamefirmaers brug af cookies til at overvåge og registrere vores adfærd på tværs af hjemmesider er grænseoverskridende og helt urimelig. Det sker uden, vi ved det, og uden vi har bedt om det.

Du tænker måske, at det må der findes regler for. Men det gør der ikke. Området er ikke reguleret og derfor har hvem som helst frit spil i forhold til at indsamle og udnytte informationer om dig.  

Vær derfor bevidst om hvilke oplysninger om dig selv, du vil dele med andre. Du kan se, hvordan du indstiller din computer til at undgå 3.parts-cookies på Forbrugerrådets hjemmeside

Klumme i 24 timer

Min yngste datter er ret pludseligt blevet flaskebarn. Dermed opstod et akut behov for sutteflasker, hvilket igen har vist, at markedet ikke fungerer efter princippet om udbud og efterspørgsel. Konkret er ønsket en helt almindelig sutteflaske, der dog skal leve op til to kriterier. Den må ikke indeholde kemikaliet bisphenol A, og den skal have et rystelåg.

Bisphenol A har dokumenteret hormonforstyrrende effekt og stoffet kan bevæge sig fra plastikflasken til mælken, hvorefter det hældes direkte i barnet. Et flertal udenom regeringen har tidligere på året pålagt fødevareministeren at indføre et dansk forbud mod stoffet, men hidtil har ministeren afvist at handle. Nu siger den nye fødevareminister Henrik Høegh, at han vil følge flertallet, hvis et nyt studie fra DTU bedømmer bisphenol A som tilstrækkelig problematisk. Det har min datter selvsagt ikke tid til at vente på, så jeg går efter det sikre valg: En flaske af glas.

Det er til gengæld ikke nemt. Detailhandlen er fuld af mystiske designflasker af plastik, der skal modvirke kolik eller har anatomisk anti-astma-sug, men jeg er ikke interesseret i en anordning, som det kræver en brugsanvisning at samle. Jeg vil have standarder, der gør det muligt at række ud i blinde, når man skal lave en flaske til pigebarnet kl. fire om morgenen. Jeg vil heller ikke have kreativt udformede suttehoveder. Der er alligevel ingen børn, der forveksler en kold rågummisut med et varmt bryst. Og så skal der være et rystelåg, så jeg ikke skal betale for at producenten tilsætter vand for derefter at få ondt i ryggen af at slæbe det hjem. Jeg kan fint selv ryste vand og pulver sammen, så hun får mælken friskest muligt.

Status er at vi indtil videre har været seks steder og brugt tæt på 1000 kr uden at være i mål. Vi har tre forskellige systemer kørende, og selv om det sidst indkøbte lover godt (glasflaske og rystelåg) så kunne jeg kun få 3 stk. Vi må have 6-7 flasker i omløb af gangen, hvis hverdagen skal fungere. Så jagten fortsætter.