Tåbelig og dyr grænsekontrol

mandag 13. juni 2011

Debatindlæg bragt i Fyens Stiftstidende

VKO har sammen med en enkelt kristendemokrat og en løsgænger besluttet, at der igen skal indføres grænsekontrol i Danmark – ved grænsen til Tyskland og grænsen til Sverige. Forslaget kommer naturligvis fra Dansk Folkeparti, for hvem grænsekontrol er selve symbolet på danskhed. Formålet er angiveligt at dæmme op for østeuropæisk kriminalitet, idet Pia Kjærsgård mener ”der er for meget plat og svindel og hærgen af østeuropæere, som ikke vil det danske samfund noget godt”.

Politiet, der har til opgave at bekæmpe kriminalitet uanset hvem, der begår den, mener ikke at øget grænsekontrol er en god ide. Og det oprindelige DF-krav om paskontrol og politi er da heller ikke blevet til noget. (mere…)

Mit Danmark om 5 år

mandag 11. april 2011

Indlæg i Radikalt Midtpunkt forud for generalforsamlingen april 2011

Min mand og jeg har tre døtre på 7, 5 og 1½ år. Skal jeg se 10 år frem i tiden er det dem, jeg tænker på. Hvilket Danmark håber jeg, de kommer til at leve i? Ikke bare om 10 år. Men om 20? Eller 30?

Jeg håber, Danmark fortsat er et velstående og trygt land. Et land præget af tillid mellem mennesker og tillid mellem borgere og samfundets institutioner. Et land, hvor ethvert menneske har rettigheder, der beskytter mod overgreb og som sikrer fair og lige behandling. Et land, der igen er åbnet op mod verden i en erkendelse af, at vi ikke kan klare os alene, og i en tro på, at globaliseringen kan være en fordel, hvis man engagerer sig i den. Derfor er Danmark blevet fuldt og helt medlem af EU.

Danmark er på alle dimensioner blevet et grønnere land. Klimaudfordringen, udsigterne til at olien slipper op, og finanskrisens tab af arbejdspladser har medført, at alle kræfter er blevet sat ind på at forene viden og teknologi i nye grønne løsninger. Endnu kører der stadig benzindrevne biler, men antallet af brintbiler stiger hurtigt og nærmer sig nu halvdelen af bilparken. Godt hjulpet på vej af afgiftssystemet, der fremmer det grønne valg.

Landbruget er i gang med en tilsvarende radikal forandring. Det er blevet tydeligt for alle, at Danmark ikke kan konkurrere på pris og ”bulk”varer, men at der må satses på forædlede og specialiserede produkter, hvis Danmark skal kunne overleve som landbrugsland. Vi har derfor udviklet en lang række nye produkter, særlig indenfor skinker og pølser, men også et bredt sortiment af nye oste. Udviklingen er drevet af tankerne indenfor nyt nordisk køkken, det meste er økologisk og smagskvaliteten er det afgørende. Det koster at udvikle, men afsætningsprisen er markant højere end tidligere.

Der er investeret meget i at fremelske biodiversitet. Skove er rejst, vandløb og åer får lov at sno sig, der er brede lovpligtige brakbælter omkring markerne og en særlig indsats er gjort langs land- og motorveje, hvor rabatterne stå vildt i sæsonen. Viben er tilbage.

Idet hele taget er det som om en fælles erkendelse af at vi ikke bare lever af, men også må leve i pagt med vores omgivelser, er ved at brede sig. Alle hormonforstyrrende stoffer er udfaset og forbudt til anvendelse i forbrugerprodukter. Der er fokus på affaldshåndtering, livscyklusforløb og genanvendelse.

Er Danmark et konkurrencedygtigt land: Ja, det er vi. Fordi vi har været blandt de først til at omstille os til mere grønt på alle planer har vi betydelige konkurrencefordele i resten af verden, hvor de samme behov opstår. Vi har en veluddannet og sund befolkning, fordi regeringen betragter det som sin fremmeste opgave at sørge for at enhver borger får mulighed for at udvikle sit fulde potentiale. Det er lykkedes at bekæmpe den sociale arv, der ellers har været så hård at knække i skolesystemet, og vi har nået målet om, at 95 % af en ungdomsårgang får en uddannelse. Erkendelsen er, at læring skal finde sted hele livet og der findes derfor en vifte af muligheder for at uddanne sig gennem sit arbejdsliv.

Politisk prioriteres forebyggelse langt højre end tidligere. Der er enighed om at det ikke først er når man er blevet syg at sundhed bliver et fælles ansvar, som vi alle finansierer over skatten. Sundhed er også et fælles ansvar før vi bliver syge og der er derfor arbejdet systematisk med afgifter og priser, så det sunde valg også er det billigste valg. Der er udviklet infrastruktur og bygninger, der fremmer bevægelse. Kosten i offentlige institutioner som vuggestuer, børnehaver, skoler og plejehjem tages seriøst og det samme gælder motion.

Endelig har den langstrakte økonomiske krise i 10’erne tydeliggjort at intet kommer af intet. At vi alle har en pligt til at bidrage, hvor vi kan.  Krisen medførte at der blev ryddet op i tilskudssamfundet, hvor en lang række ydelse bevilliges automatisk fordi man får et barn, eller bliver enlig eller bliver pensionist. Det har været nødvendigt at gentænke velfærdssamfundets strukturer, fordi den danske økonomi er så tæt vævet sammen med den europæiske. Men en af gevinsterne har været, at der ikke er nær så mange i den arbejdsdygtige alder, der står udenfor arbejdsmarkedet, fordi også skattesystemet indrettet på en måde hvor det kan betale sig for alle at arbejde. Der er indført en række ordninger, der gør at Danmark er blevet et mere mangfoldigt land, selv om der fortsat er et stort flertal, der er etnisk danske. 

Danmark er et dejligt land – og vi kan gøre det endnu bedre.

Danske industriminder: COOP/FDB

fredag 7. maj 2010

Kulturarvsstyrelsen har udpeget 25 nationale industriminder, der danner brikker i en mosaik, der illustrerer den danske industrihistorie i perioden 1840-1970. Derfor er der både store og små anlæg imellem, meget gamle og topmoderne fabrikker, helt små bygninger og store industriområder foruden offentlige værker og infrastruktur.

Besøg hjemmesiden om 25 fantastiske industrier, der i tekst, billeder og film fortæller massevis af interessante historier og giver inspiration til udflugter i hele Danmark. Camilla fortæller om COOP/FDB.