Camilla Hersom

Klumme i 24 timer

Sidder du i et S-tog, mens du læser dette? Så kig op. Sandsynligheden for at der hænger en tv-skærm over dit hoved er stor. Her får du lidt nyheder, tips til aftensmaden – og så selvfølgelig – de allestedsnærværende reklamer. Mit spørgsmål er om det virkelig er nødvendigt. Kunne DSB ikke have sat skærme op med informationer og nyheder uden at vi absolut skal fodres med reklamer på vores togrejser? Det fremstår måske som et gammeldags synspunkt, men jeg synes faktisk at det er rart at der er steder, hvor man kan være i fred for folk, der vil have en til at købe et eller andet af dem.

Det er ikke længe siden vi diskuterede, hvem der har ejerskabet til din postkasse. Er det dig selv eller dem, der gerne vil sælge dig noget? Nu findes der en velfungerende ordning, hvor man kan sig sige nej tak til reklamer, men udgangspunktet er stadig, at du aktivt skal sige nej. Næsten halvdelen af forbrugerne ville ellers foretrække det modsatte. At det at modtage reklamer blev et tilvalg, så man aktivt skulle sige ”ja tak” til at modtage reklamer. Udover at det virker mere rimeligt, ville der også være store miljømæssige gevinster ved at vende ordningen om.

Der findes efterhånden kun få oaser, der ikke er kommercielle. Det er ikke så mange år siden cafeerne i København havde store opslag på indersiden af toiletdøren, hvor der stod ”Denne reklameplads kan blive din” efterfulgt af en lang tekst om, hvor favorabelt det var at reklamere netop der, fordi folk jo sidder med enden på tønden og ikke har andet at foretage sig end at læse den tekst, der er foran snuden på dem.

Men ærlig talt. Giv os dog et frirum, hvor vi ikke bliver reduceret til kun at være forbrugere, der helst skal få nye behov hele tiden – og hvis du ikke får dem af dig selv, så skal andre nok sørge for at de opstår. Det kunne passende være i offentlige transportmidler, som vi alle er med til at finansiere over skattebilletten, at vi fik lov til at være i fred.